<< HJEM

MÅNEDENS BUZZWORD (FORLAGSLIV.DK)
> September 2014: FOMO (Fear Of Missing Out)
> Juni 2014: Content
> Marts 2014: KISS
> Februar 2014: Buzzword
> Januar 2014: Like whoring
> December 2013: Skeuomorfisme
> November 2013: Keyword stuffing
> Oktober 2013: CRO (Conversion Rate Optimization)
> September 2013: Crowdsourcing

EN SMAL SAG (POLITIKENS BAGSIDE)
> 23/2-12: Lugte med kerneværdier
> 2/1-12: Det smalsporede
> 26/11-11: Tørvejr på cykelstierne
> 2/10-11: tlhIngan Hol Dajatlh'a'
> 18/8-11: Sex og Andeby
> 21/7-11: Frem til fortiden
> 7/6-11: Lykkeklodser, uden recept
> 27/4-11: De ligger på 4 drej i sekundet
> 6/4-11: Det bornholmske tunnelsyn
> 10/3-11: Når filmen knækker
> 24/2-11: På sporet af den perfekte skrift
> 3/2-11: Klopstock - en sporty digter
> 15/1-11: Suppe, steg og kunstig intelligens
> 12/12-10: Myrer til matematikeksamen
> 13/11-10: Litteraturpriser får fin prispris
> 10/11-10: Holder det vand?
> 20/10-10: Den geopolitiske lampe
> 7/10-10: Spændingen ved tyske dødsannoncer

ANDRE UDVALGTE SKRIBLERIER
> 9/3-16: Er der virkelig penge i e-bøger? (Forlagsliv.dk)
> 2014: H.G. Wells og den relative darwinisme (Proxima 99/100)
> Januar 2012: Global opvarmning - En forunderlig rejse tilbage i tiden
> 2011: Grønne pionerer? (Speciale)
> 2011: Vandringens dobbelte bevægelse (Litteraturkritik & Romantikstudier, No. 54)
> 21/8-10: Branche i krise? (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 14/8-10: "Fiolstræde overgiver sig aldrig" (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 6/7-10: Modernist og traditionalist (Politiken, 2. sektion, s. 8)
> 30/6-10: En enestående vandhund fylder 25 (Politiken, webredaktionen)
> 23/6-10: Er disse muskler nødvendige? (Politiken, Bagsiden)
> 12/6-10: En lørdag i elfenbenstårnet (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 2010: "Det læser"-interviews (Politiken)
> 2010: Bognoter (Politiken)
> 12/12-09: De kantede parentesers tyranni (Klimadebat.dk, topmødeblog)
> September 2008: Klimakamp i kollegiekøkkenerne (Grøn Hverdag, s. 10-11)
> April 2008: Foghs farvel til skepsis (Magasinet Scient, s. 21-22)
> 2/7-07: Pæne skriveøvelser (JydskeVestkysten, Kultur, s. 15)
> 21/6-07: Sublim fortællekunst (JydskeVestkysten, Kultur, s. 11)
> 3/5-07: Jammerlig journalistik (JydskeVestkysten, Kultur, s. 14)
> 24/4-07: Debutant med en effektiv opskrift på et godt gys (JydskeVestkysten, Kultur, s. 19)
> 20/4-07: Magien udebliver (JydskeVestkysten, Kultur, s. 13)
> 3/4-07: De hvide pletter (JydskeVestkysten, Kultur, s. 10)
> 2006: Dværgeerkendelsen (BA-opgave)

PROJEKTER
> 2007-2016: Klimadebat.dk - Dansk forum om klima og energi
> 2009-2016: Climate-Debate.com - Discuss climate change

-

Jeppe Branner

Njalsgade 4, 5. th.
2300 København S

Telefon: 22 26 59 93
jeppe.branner@gmail.com
jb@klimadebat.dk
jbr@lrforlag.dk

Modernist og traditionalist


Af Jeppe Branner

Publiceret 6. juli 2010 i Politiken, 2. sektion, s. 8
PDF-version

75 år i dag: Dalai Lama

For de fleste er hans navn slet og ret Dalai Lama. Kendere vil dog vide, at dagens fødselar hedder Tenzin Gyatso, og at han blandt buddhister er den fjortende inkarnation af den flere hundrede år gamle Dalai Lama. De færreste vil vide, at hans fødenavn endda er et helt tredje: Lhamo Döndrub.

Den 2-årige Lhamo var i 1937 en opvakt dreng i en børnerig bondefamilie, der boede i det nordøstlige Tibet. Nogle år forinden var den trettende inkarnation af Dalai Lama død, og en officiel delegation ledte med lys og lygte efter det drengebarn, som orakler og hemmelighedsfulde tegn havde afsløret skulle være hans genfødsel. Det lille barn viste alle tegn på genkendelse, da lamaens genstande blev fremlagt for ham, og således blev han skilt fra sin familie og bragt til hovedstaden Lhasa, hvor han skulle lede det gamle tibetanske folk.

I 1950, som 15-årig, fik han overdraget regeringsmagten. Allerede fra indtrædelsesdagen var det forholdet til Kina, der kom til at præge hans lederskab. En måned forinden var landet blevet besat af den kommunistiske nabo, og et af hans første skridt var at underskrive syttenpunktserklæringen, der blev dikteret af formand Mao.

De følgende års stigende uro mellem det kinesiske overherredømme og den tibetanske modstandsbevægelse førte i 1959 til en mislykket opstand, og den fjortende Dalai Lama måtte med hjælp fra CIA flygte fra Lhasa. Resten af sit liv har han sammen med omkring 80.000 tibetanere tilbragt i Dharamsala i Nordindien, hvorfra han leder sin eksilregering. Hjemme i Lhasa venter de tomme rum endnu på hans tilbagekomst.

DALAI LAMA er både politiker og åndelig leder. En kombination, der normalt ville give anledning til bekymret panderynken i vestlige, sekulære samfund. Men den fjortende Dalai Lama nyder stor popularitet i vores del af verden, og han tager gerne ord som demokrati og menneskerettigheder i sin mund. Han er den første Dalai Lama, der jævnligt besøger vestlige lande, herunder Danmark i 1996, 2000, 2003 og 2009. For traditionalisterne derhjemme er han ofte for vestligt orienteret. Især hans tanker om demokrati møder ironisk nok en del modstand hos tibetanerne selv, hvilket kom til udtryk, da han for nylig luftede tanken om, at den næste Dalai Lama måske vil blive valgt på demokratisk vis. For kineserne er der dog ingen tvivl: Dalai Lama repræsenterer et dybt forældet teokrati, der ikke passer ind i den moderne, sekulære stormagt.

Grundtanken i hans livs- og regeringsførelse er forsoning. I forholdet til Kina er han kompromisets mand, og under uroligheder, senest i 2008, har han ofte manet til besindighed. Hans modstand mod vold går imod kravet om fuld uafhængighed - til stor irritation for mere konfrontatoriske tibetanske kræfter. Netop forsonligheden og den fredelige tilgang til konfliktløsning var udslagsgivende for tildelingen af Nobels Fredspris i 1989. Dalai Lama er en truet art blandt verdens magtfulde mænd, hvilket han selv har formuleret med betegnelsen »den internationale politiks pandabjørn«.

DALAI LAMAS mere personlige tanker om det lykkelige, harmoniske liv har vundet stor sympati over hele verden. Blandt mange, også uden for buddhistiske kredse, er han selve inkarnationen af en livsklog guru, der kan rådgive om alt fra miljøproblemer til ægteskabelig lykke. Men navnet, der direkte oversat betyder 'visdommens ocean', forpligter. En kombination af stor autoritet og let forståelige visdomsord kombineret med det, der i tibetansk tradition svarer til en filosofisk-religiøs doktorgrad, har gjort ham til en af verdens mest populære talere. At Dalai Lama sjældent lufter sine holdninger til abort og seksualitet over for et liberalt vestligt publikum er sandsynligvis et strategisk klogt træk.

Overalt i Vesten kan politikere bruge den kåbeklædte munk til at booste deres hjemlige karma. Men det er en farlig balancegang, for de kinesiske reaktioner er som bekendt barske. En problematik, som både Obama, Lars Løkke Rasmussen og en stor portion andre statsledere har fået at mærke. Men mon ikke de alle ville lykønske ham med hans livslange projekt i fredens tjeneste, hvis de mødtes netop i dag?

[Foto]
EKSIL. I 1959 måtte Dalai Lama flygte til Indien, og her har han opholdt sig siden. Han rejser dog flittigt rundt i verden og prædiker fred og forsoning. Her ses han ved et møde i Radio Music Hall i New York i år. Foto: Seth Wenig/AP