Af Jeppe Branner

Publiceret 22. maj 2010 i Politiken, Bøger, s. 16

Hvad læser du i øjeblikket?
»Lige nu læser jeg Jonathan Safran Foers roman 'Ekstremt højt og utrolig tæt på', som jeg har med til Cannes i kufferten.
Det er en enormt rørende skildring af en dreng, der har mistet sin far. Hans univers, og hele hans savn- og tabsoplevelse, har ramt mig. Jeg er optaget af tanken om et år nul, tanken om, at der er sket et uopretteligt skifte, og at verden aldrig bliver den samme igen, sådan som det skete, da flyene fløj ind i tvillingetårnene«.

Hvad har været din største læseoplevelse det seneste år?
»Det tror jeg har været Jakob Ejersbos Afrikatrilogi.
Han kan skrive forskellige perspektiver op mod hinanden, så man får et blik for, hvor svært det er for mennesker i forskellige livssituationer at mødes, og hvordan alle er bundet til deres eget ståsted, mens den interkulturelle diskussion har svære vilkår. Og så har han en evne til at skrive, så historierne smækker.
Alt, hvad Ejersbo har skrevet, er pageturners.
Han skriver meget scenisk, hvilket er tilfredsstillende, når man, som mig, beskæftiger sig med scener og filmsproget«. »Jeg læser mest skønlitteratur, da det er ved at læse romaner, jeg kommer tættest på det, der interesserer mig, nemlig menneskelig interaktion og følelser. Jeg læser dog også fagbøger, og det seneste år har jeg været optaget af den amerikanske krigspsykolog Jonathan Shays 'Achilles in Vietnam', der handler om, hvordan man har italesat og forstået fjenden og sig selv som soldat. Her sammenligner han beskrivelser i Homers 'Odysseen' med nogle af de terapeutiske samtaler, han har haft med PTSD-ramte veteraner«.

Hvilken bog har betydet mest for dig?
»Da jeg var omkring 19-20 år, var jeg meget optaget af Dostojevskijs 'Idioten'. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod så meget af den dengang, men det, jeg forstod, gav mig stof til at tænke over forholdet mellem mennesket og samfundet. I dag læser jeg den ind i forhold til en af mine yndlingsfilm, Lars von Triers 'Idioterne', som jeg synes, har en klar parallel i opstillingen af det ærlige menneske over for den samfundsmæssige nødvendighed«.

Hvilken bog var den første, du læste?
»Det har nok været fantasybøger med terningkast som 'Dungeons and Dragons'.
Men som barn var jeg faktisk mest optaget af tegneserier, bl. a. Moebius' serier eller 'De hemmelighedsfulde byer'. Hvis vi går endnu længere tilbage, var det 'Benny Bomstærk', 'Henrik og Hagbart' og 'Splint & Co.'. Det kan godt være, at jeg i virkeligheden er mere til fals for det visuelle. Min far er billedkunstner, så jeg har fået billederne ind med modermælken«.

Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?
»Jeg ville gerne have læst flere af de store klassikere. Men jeg er nok mest til bøger, der har en mere umiddelbar identifikationskraft for mig. Noget, der foregår nu, og hvor der er en historie, der trækker. Til gengæld skal der være en mytologi i fortællingen, før jeg synes, den er virkelig stor. Jeg ville gerne kunne læse de bøger, som dem, der har forstand på litteratur, synes er fede. Jeg ville gerne læse dem for at kunne blære mig«.

Janus Metz. 35 år. Filminstruktør. Hans dokumentarfilm 'Armadillo', der følger et hold danske soldater i Afghanistan, har netop vundet hovedprisen i sidekonkurrencen Semaine de la Critique på filmfestivallen i Cannes. Filmen har premiere i Danmark 27. maj.