<< HJEM

MÅNEDENS BUZZWORD (FORLAGSLIV.DK)
> September 2014: FOMO (Fear Of Missing Out)
> Juni 2014: Content
> Marts 2014: KISS
> Februar 2014: Buzzword
> Januar 2014: Like whoring
> December 2013: Skeuomorfisme
> November 2013: Keyword stuffing
> Oktober 2013: CRO (Conversion Rate Optimization)
> September 2013: Crowdsourcing

EN SMAL SAG (POLITIKENS BAGSIDE)
> 23/2-12: Lugte med kerneværdier
> 2/1-12: Det smalsporede
> 26/11-11: Tørvejr på cykelstierne
> 2/10-11: tlhIngan Hol Dajatlh'a'
> 18/8-11: Sex og Andeby
> 21/7-11: Frem til fortiden
> 7/6-11: Lykkeklodser, uden recept
> 27/4-11: De ligger på 4 drej i sekundet
> 6/4-11: Det bornholmske tunnelsyn
> 10/3-11: Når filmen knækker
> 24/2-11: På sporet af den perfekte skrift
> 3/2-11: Klopstock - en sporty digter
> 15/1-11: Suppe, steg og kunstig intelligens
> 12/12-10: Myrer til matematikeksamen
> 13/11-10: Litteraturpriser får fin prispris
> 10/11-10: Holder det vand?
> 20/10-10: Den geopolitiske lampe
> 7/10-10: Spændingen ved tyske dødsannoncer

ANDRE UDVALGTE SKRIBLERIER
> 9/3-16: Er der virkelig penge i e-bøger? (Forlagsliv.dk)
> 2014: H.G. Wells og den relative darwinisme (Proxima 99/100)
> Januar 2012: Global opvarmning - En forunderlig rejse tilbage i tiden
> 2011: Grønne pionerer? (Speciale)
> 2011: Vandringens dobbelte bevægelse (Litteraturkritik & Romantikstudier, No. 54)
> 21/8-10: Branche i krise? (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 14/8-10: "Fiolstræde overgiver sig aldrig" (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 6/7-10: Modernist og traditionalist (Politiken, 2. sektion, s. 8)
> 30/6-10: En enestående vandhund fylder 25 (Politiken, webredaktionen)
> 23/6-10: Er disse muskler nødvendige? (Politiken, Bagsiden)
> 12/6-10: En lørdag i elfenbenstårnet (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 2010: "Det læser"-interviews (Politiken)
> 2010: Bognoter (Politiken)
> 12/12-09: De kantede parentesers tyranni (Klimadebat.dk, topmødeblog)
> September 2008: Klimakamp i kollegiekøkkenerne (Grøn Hverdag, s. 10-11)
> April 2008: Foghs farvel til skepsis (Magasinet Scient, s. 21-22)
> 2/7-07: Pæne skriveøvelser (JydskeVestkysten, Kultur, s. 15)
> 21/6-07: Sublim fortællekunst (JydskeVestkysten, Kultur, s. 11)
> 3/5-07: Jammerlig journalistik (JydskeVestkysten, Kultur, s. 14)
> 24/4-07: Debutant med en effektiv opskrift på et godt gys (JydskeVestkysten, Kultur, s. 19)
> 20/4-07: Magien udebliver (JydskeVestkysten, Kultur, s. 13)
> 3/4-07: De hvide pletter (JydskeVestkysten, Kultur, s. 10)
> 2006: Dværgeerkendelsen (BA-opgave)

PROJEKTER
> 2007-2016: Klimadebat.dk - Dansk forum om klima og energi
> 2009-2016: Climate-Debate.com - Discuss climate change

-

Jeppe Branner

Njalsgade 4, 5. th.
2300 København S

Telefon: 22 26 59 93
jeppe.branner@gmail.com
jb@klimadebat.dk
jbr@lrforlag.dk

Frem til fortiden


Af Jeppe Branner

Publiceret 21. juli 2011 i Politiken, Bagsiden
PDF-version

Der er mærkeligt tomt ude på Københavns Universitet Amager denne julidag, hvor man på de forladte gange kun hører nedrivningskranernes monotone lyde, bilerne fra Njalsgade og en dør, der af og til smækker langt, langt borte.

Men rundt omkring på de små kontorer sidder forskere og grubler. En af dem er filosoffen Jan Faye, der gennem mange år har beskæftiget sig indgående med 'baglæns kausalitet'. Lad os høre, hvad det går ud på.

»Baglæns kausalitet betyder blot, at en årsag, som jo under normale omstændigheder kommer før en virkning, i det her tilfælde følger efter den virkning, som vi tilskriver årsagen at have frembragt«.

Vi lader den lige stå et øjeblik. Af mangel på bedre eksempler kan man måske tænke på en filmstrimmel, der spoles baglæns.

Først falder manden omkuld, så affyres pistolen. En del nyere fysik antyder, at noget sådant skulle kunne finde sted for visse hypotetiske partikler, der bevæger sig hurtigere end lysets hastighed.

Jan Faye forklarer, at tanken om baglæns kausalitet bryder med vores almindelige common sense-opfattelse af fremtiden som noget, der ikke er fastlagt.

»Hvis fremtiden er åben, i modsætning til fortiden og nutiden, så synes baglæns kausalitet udelukket. For hvis der ikke er noget i fremtiden, der ligger fast, kan det ikke forårsage noget i nutiden eller i fortiden. Og noget i nutiden var jo fremtid, dengang fortiden var nutid«.

Drømmen om en tidsmaskine
Det gælder om at holde tungen lige i munden, når Jan Faye forklarer sig.

»Hvis vi forestiller os, at fremtiden på en eller anden måde var fast, ville baglæns kausalitet ikke betyde, at man ville ændre fortiden, men blot, at man ville gøre fortiden til det, den var«.

Det lyder lidt kryptisk.

»Jo, men det er logisk nok«.

Jeg synes, der er et eller andet, der bider sig selv i halen, men jeg er til min store frustration ikke i stand til at formulere det klart over for filosoffen. Samtidig overvejer jeg, om han bruger sin forskning som skalkeskjul for at gå og bygge på en tidsmaskine et hemmeligt sted under nedrivningskranerne og de tomme universitetsgange.

Er baglæns kausalitet blot et andet ord for tidsrejse?

»De baglæns kausale partikler vil altid rejse tilbage i tiden«, forklarer Jan Faye. »Det vil ikke være sådan, at de på et tidspunkt rejser forlæns og så vender. Det er også derfor, vi aldrig ser dem«.

Så verden kan være fyldt med ting, der bevæger sig baglæns, uden vi opdager det?

»Ja, men de ville eksistere i et parallelt univers. I hvor høj grad de to kan vekselvirke, kommer an på, hvor ofte termodynamikkens første lov brydes. Jeg har plæderet for, at baglæns kausale processer i vores univers kræver tilfælde, hvor energien ikke er bevaret«.

Det er på tide at få opklaret min mistanke om det hemmelige ingeniørprojekt i kælderen. Jeg tager mod til mig.

Drømmer du om at bygge en tidsmaskine?

»Efter min mening kan du ikke konstruere en tidsmaskine. Forestil dig, at du bygger din tidsmaskine af almindeligt stof. Det er det, du har adgang til. Så ville du stille på nogle håndtag og rejse tilbage i tiden. Men det er ikke muligt, for det er normalt stof, som overholder almindelige fysiske love. Du kan derfor ikke foretage lokale tidsrejser«.

Men der er også globale?

»Ja, der er også globale tidsrejser, men så skal du hele vejen ud gennem universet for at komme tilbage«.

Det lyder lidt mere omstændeligt.

»Det er meget omstændeligt, for så ville du først kunne vende tilbage efter lang tids forløb. Hvis du har et ur med op i rumskibet, så vil det hele tiden blive ved med at gå, selv om du rejser tilbage i tiden. Det vil gå forlæns. Du vil også blive ældre under din rejse tilbage i tiden«.

Lidt slukøret over de manglende krononautiske muligheder stopper jeg diktafonen og siger farvel til Jan Faye.

Mange tak for svarene. De blev trykt i går.

[Tegning]
BAGLÆNS KAUSALITET. Dette forskningsfelt er svært at forklare, men det betyder blot, at man helt hypotetisk forestiller sig, at årsag følger efter virkning. Læs artiklen og blive klogere. Tegning: Per Marquard Otzen