<< HJEM

MÅNEDENS BUZZWORD (FORLAGSLIV.DK)
> September 2014: FOMO (Fear Of Missing Out)
> Juni 2014: Content
> Marts 2014: KISS
> Februar 2014: Buzzword
> Januar 2014: Like whoring
> December 2013: Skeuomorfisme
> November 2013: Keyword stuffing
> Oktober 2013: CRO (Conversion Rate Optimization)
> September 2013: Crowdsourcing

EN SMAL SAG (POLITIKENS BAGSIDE)
> 23/2-12: Lugte med kerneværdier
> 2/1-12: Det smalsporede
> 26/11-11: Tørvejr på cykelstierne
> 2/10-11: tlhIngan Hol Dajatlh'a'
> 18/8-11: Sex og Andeby
> 21/7-11: Frem til fortiden
> 7/6-11: Lykkeklodser, uden recept
> 27/4-11: De ligger på 4 drej i sekundet
> 6/4-11: Det bornholmske tunnelsyn
> 10/3-11: Når filmen knækker
> 24/2-11: På sporet af den perfekte skrift
> 3/2-11: Klopstock - en sporty digter
> 15/1-11: Suppe, steg og kunstig intelligens
> 12/12-10: Myrer til matematikeksamen
> 13/11-10: Litteraturpriser får fin prispris
> 10/11-10: Holder det vand?
> 20/10-10: Den geopolitiske lampe
> 7/10-10: Spændingen ved tyske dødsannoncer

ANDRE UDVALGTE SKRIBLERIER
> 9/3-16: Er der virkelig penge i e-bøger? (Forlagsliv.dk)
> 2014: H.G. Wells og den relative darwinisme (Proxima 99/100)
> Januar 2012: Global opvarmning - En forunderlig rejse tilbage i tiden
> 2011: Grønne pionerer? (Speciale)
> 2011: Vandringens dobbelte bevægelse (Litteraturkritik & Romantikstudier, No. 54)
> 21/8-10: Branche i krise? (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 14/8-10: "Fiolstræde overgiver sig aldrig" (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 6/7-10: Modernist og traditionalist (Politiken, 2. sektion, s. 8)
> 30/6-10: En enestående vandhund fylder 25 (Politiken, webredaktionen)
> 23/6-10: Er disse muskler nødvendige? (Politiken, Bagsiden)
> 12/6-10: En lørdag i elfenbenstårnet (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 2010: "Det læser"-interviews (Politiken)
> 2010: Bognoter (Politiken)
> 12/12-09: De kantede parentesers tyranni (Klimadebat.dk, topmødeblog)
> September 2008: Klimakamp i kollegiekøkkenerne (Grøn Hverdag, s. 10-11)
> April 2008: Foghs farvel til skepsis (Magasinet Scient, s. 21-22)
> 2/7-07: Pæne skriveøvelser (JydskeVestkysten, Kultur, s. 15)
> 21/6-07: Sublim fortællekunst (JydskeVestkysten, Kultur, s. 11)
> 3/5-07: Jammerlig journalistik (JydskeVestkysten, Kultur, s. 14)
> 24/4-07: Debutant med en effektiv opskrift på et godt gys (JydskeVestkysten, Kultur, s. 19)
> 20/4-07: Magien udebliver (JydskeVestkysten, Kultur, s. 13)
> 3/4-07: De hvide pletter (JydskeVestkysten, Kultur, s. 10)
> 2006: Dværgeerkendelsen (BA-opgave)

PROJEKTER
> 2007-2016: Klimadebat.dk - Dansk forum om klima og energi
> 2009-2016: Climate-Debate.com - Discuss climate change

-

Jeppe Branner

Njalsgade 4, 5. th.
2300 København S

Telefon: 22 26 59 93
jeppe.branner@gmail.com
jb@klimadebat.dk
jbr@lrforlag.dk

Litteraturpriser får fin prispris


Af Jeppe Branner

Publiceret 13. november 2010 i Politiken, Bagsiden
PDF-version

Duften af champagnegløgg og madeleinekager strømmer ud fra Kunsthal Charlottenborg ved Nyhavn i København. Ind gennem porten strømmer den anden vej følsomme digteraspiranter, åndfulde studerende og en litterær koryfæ eller to. Noget højtideligt, noget festligt, noget skelsættende er tydeligvis i gærde denne torsdag eftermiddag.

Bagsiden er taget til litterær prisuddeling. Men det er ikke en helt almindelig litteraturpris, der skal uddeles. Hvad der er på spil, er intet mindre end Danmarks første litteraturprispris, Cadeauen. I dag skal den bedste litteraturpris kåres og hædres, som det sig hør og bør.

Bag arrangementet står det litterære tidsskrift Reception, der har etableret prisen, fordi det med redaktionens egne ord er på tide at få litteraturens beskedne embedsmænd frem i rampelyset.

Anders Johannsen og Jesper Schmidt Lorenzen er redaktører på tidsskriftet. Jeg spørger dem, hvilke kriterier de har lagt til grund for den svære udvælgelse.

»Hver pris skal vurderes inden for det, den søger imod at være, men samtidig skal den også meget gerne være modig«, forklarer Jesper Schmidt Lorenzen. »To af kriterierne er derfor 'mod' og 'kulturrelativitet'«.

Kulturrelativitet, hvad ligger der i det?

Anders Johannsen eksemplificerer:

»Danske Banks Litteraturpris er for eksempel nødt til at blive givet til et populært værk. Og så vurderer vi, om prisen vælger det bedste inden for den genre«.

Så I vurderer ikke litteratur?

»Nej, vi vurderer andre folks vurdering af litteratur. Vi er smagsdommernes smagsdommere«.

Som præmie har tidsskriftet fremskaffet en figur med en esoterisk symbolik.

»Det, vi stiller på højkant, er en fin lille statuette. Den forestiller to småpiger, hvor den ene står og sætter den andens hår. Det er kritikerne og forfatterne, vi ser i det billede. Der er ikke nogen underordning eller magtforhold. Og det er lidt meningen med vores prisuddeling. At det er forfatterne, der også får lov at ordne kritikernes hår«.

Jeg kigger skeptisk fra den ene redaktør til den anden. Jesper Schmidt Lorenzen nikker bifaldende til Anders Johannsens fortolkning, og omsider føler jeg mig overbevist om meningen.

Tilbage til festlighederne. Til at afsløre vinderen træder en forfatter nu frem for publikum. Peter Adolphsen er noget så exceptionelt som en renommeret dansk skribent, der aldrig har modtaget en litterær pris. Den fornemme ubesmittethed gør ham velvalgt til opgaven.

Han afslører, at der er to vindere: Danske Banks Litteraturpris og Dan Turèll-prisen.

Stor applaus. Også til arrangørerne.

Et sidste spørgsmål trænger sig dog på.

Hvis I får succes med litteraturprisprisen, ville I så kunne modtage en litteraturprisprispris?

De to unge mænd tøver et øjeblik.

Men Anders Johannsen er ikke i tvivl: »Hvis der er andre folk, der begynder at lave litteraturprispriser, så der er noget at vælge mellem, så ville vi meget gerne være med i konkurrencen om en litteraturprisprispris«.


SMALT. 'Cadeauen' er Danmarks første litteraturprispris. Statuetten med de to småpiger symboliserer forfattere og kritikere og deres forhold. Foto: Anders Johannsen