De ligger på 4 drej i sekundet

Af Jeppe Branner

Publiceret 27. april 2011 i Politiken, Bagsiden

Sodavand, chokolade, chips, pizzabakker, energidrikke og et utal af terninger i forskellige størrelser og farver ligger spredt ud over de mange borde. Forbi mig passerer T-shirts med påskrifter som 'Aachen Open' og 'Russian Competition 2010'. En snert af svedlugt fra 58 topfokuserede atleter, der nu dyster på tredje døgn, fylder rummet.

Bagsiden er taget til sportsstævne i Lejre: Danish Open 2011 i speedcubing. Her gælder det om at være hurtigst til at løse Rubiks berømte terning. Det er påskesøndag, og udenfor kalder foråret. Men den høje, vedvarende klapren fra terninger, der drejes med lynets hast, holder fuglefløjt og solskin på behørig afstand. Mads Mohr Christensen, der er officiel repræsentant for WCA (World Cube Association), giver mig en kort introduktion, mens en af finalerne skydes i gang. Han fortæller mig, at atleterne hver har fem forsøg, og at hans opgave som delegeret er at kontrollere, at de internationale regler bliver overholdt. For at minimere tilfældighedernes indflydelse fjernes den dårligste og den bedste tid, hvorefter gennemsnittet noteres.

Der er mange discipliner. I en af de mere kuriøse må kun fødderne tages i brug. I en anden er det med bind for øjnene. Her ligger dagens bedste tid på 1 minut og 5 sekunder. Vel at mærke inklusive den tid, der er brugt på at memorere. Og så er der alle disciplinerne med store terninger på helt op til 7x7x7 brikker.

Mens jeg taler med Mads Mohr Christensen, forsøger jeg at løse den mindste terning på 2x2x2. Verdensrekorden med den er under 1 sekund, siger han: »Den er slået af Erik, der står derovre«.

Så har han også været heldig?

»Ja. Og dygtig. Han tilhører den absolutte elite«.

Jeg har store problemer med den lille terning. Flere atleter udviser interesse for min samtale med WCA-repræsentanten. Pinligheden stiger.

»Der er mange måder at løse terningerne på. Der findes både en europæisk og en japansk stil«.

Hvad går den japanske ud på?

»Den japanske stil kan betegnes som eksklusiv. Japanerne drejer meget hurtigt, og så holder de korte pauser, hvor de overskuer næste træk, før de igen giver fuld gas. Den europæiske stil er mere afvejet, og uden pauser«.

En af de atleter, der har flirtet med japanernes teknik, er Oscar Roth Andersen. Han er efter de flestes mening Danmarks førende speedcuber.

»Jeg har tidligere dyrket den japanske stil, men er i dag gået over til slowturning«, fortæller han. »Jeg ligger på omkring 4 drej i sekundet«.

Især når det gælder den trekantede variant, Pyraminx, er den 18-årige gymnasieelev uovertruffen. For et par år siden var han i denne disciplin kendt som den bedste vest for Polen. Polakkerne var dengang rendyrkede maskiner, og de havde syv-otte atleter i topti. I dag må polakkerne dog bøje sig for danskeren, der med hjem fra Lejre kan bringe endnu en verdensrekord til samlingen.

I dagene op til konkurrencen har Oscar Roth Andersen da også trænet mere end normalt. Omkring fem timer dagligt. Og så har han selvfølgelig sørget for at klargøre sin terning på bedste vis.

»Der er stor forskel på, hvordan man kan lide sin terning. Jeg har smurt den med noget silikonebaseret. Alt, hvad der er oliebaseret, det er no go«.

Også Mads Mohr Christensen understreger den individuelle tilgang til terningen:

»De virkelig gode bruger lang tid på vedligeholdelse. At justere og rense terningen er vigtigt, og det er forskelligt, hvor stram folk foretrækker den skal være«. Han holder en kort pause og løser en terning, han tilfældigvis har i hånden. »Det er vigtigt med god kvalitet. De bedste terninger køber man i Hongkong«.

Da de sidste finaler er slut, stiller jeg mig over i et stille hjørne og løser den lille 2x2x2-terning færdig. Helt uden silikone.

EN SMAL SAG. Et vue over Danish Open 2011 i disciplinen speedcubing - her handler det om at samle en 'professorterning' hurtigst muligt. Der var konkurrencer påskedag. Amatørfoto: Jeppe Branner