<< HJEM

MÅNEDENS BUZZWORD (FORLAGSLIV.DK)
> September 2014: FOMO (Fear Of Missing Out)
> Juni 2014: Content
> Marts 2014: KISS
> Februar 2014: Buzzword
> Januar 2014: Like whoring
> December 2013: Skeuomorfisme
> November 2013: Keyword stuffing
> Oktober 2013: CRO (Conversion Rate Optimization)
> September 2013: Crowdsourcing

EN SMAL SAG (POLITIKENS BAGSIDE)
> 23/2-12: Lugte med kerneværdier
> 2/1-12: Det smalsporede
> 26/11-11: Tørvejr på cykelstierne
> 2/10-11: tlhIngan Hol Dajatlh'a'
> 18/8-11: Sex og Andeby
> 21/7-11: Frem til fortiden
> 7/6-11: Lykkeklodser, uden recept
> 27/4-11: De ligger på 4 drej i sekundet
> 6/4-11: Det bornholmske tunnelsyn
> 10/3-11: Når filmen knækker
> 24/2-11: På sporet af den perfekte skrift
> 3/2-11: Klopstock - en sporty digter
> 15/1-11: Suppe, steg og kunstig intelligens
> 12/12-10: Myrer til matematikeksamen
> 13/11-10: Litteraturpriser får fin prispris
> 10/11-10: Holder det vand?
> 20/10-10: Den geopolitiske lampe
> 7/10-10: Spændingen ved tyske dødsannoncer

ANDRE UDVALGTE SKRIBLERIER
> 9/3-16: Er der virkelig penge i e-bøger? (Forlagsliv.dk)
> 2014: H.G. Wells og den relative darwinisme (Proxima 99/100)
> Januar 2012: Global opvarmning - En forunderlig rejse tilbage i tiden
> 2011: Grønne pionerer? (Speciale)
> 2011: Vandringens dobbelte bevægelse (Litteraturkritik & Romantikstudier, No. 54)
> 21/8-10: Branche i krise? (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 14/8-10: "Fiolstræde overgiver sig aldrig" (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 6/7-10: Modernist og traditionalist (Politiken, 2. sektion, s. 8)
> 30/6-10: En enestående vandhund fylder 25 (Politiken, webredaktionen)
> 23/6-10: Er disse muskler nødvendige? (Politiken, Bagsiden)
> 12/6-10: En lørdag i elfenbenstårnet (Politiken, Bøger, s. 2-3)
> 2010: "Det læser"-interviews (Politiken)
> 2010: Bognoter (Politiken)
> 12/12-09: De kantede parentesers tyranni (Klimadebat.dk, topmødeblog)
> September 2008: Klimakamp i kollegiekøkkenerne (Grøn Hverdag, s. 10-11)
> April 2008: Foghs farvel til skepsis (Magasinet Scient, s. 21-22)
> 2/7-07: Pæne skriveøvelser (JydskeVestkysten, Kultur, s. 15)
> 21/6-07: Sublim fortællekunst (JydskeVestkysten, Kultur, s. 11)
> 3/5-07: Jammerlig journalistik (JydskeVestkysten, Kultur, s. 14)
> 24/4-07: Debutant med en effektiv opskrift på et godt gys (JydskeVestkysten, Kultur, s. 19)
> 20/4-07: Magien udebliver (JydskeVestkysten, Kultur, s. 13)
> 3/4-07: De hvide pletter (JydskeVestkysten, Kultur, s. 10)
> 2006: Dværgeerkendelsen (BA-opgave)

PROJEKTER
> 2007-2016: Klimadebat.dk - Dansk forum om klima og energi
> 2009-2016: Climate-Debate.com - Discuss climate change

-

Jeppe Branner

Njalsgade 4, 5. th.
2300 København S

Telefon: 22 26 59 93
jeppe.branner@gmail.com
jb@klimadebat.dk
jbr@lrforlag.dk

tlhIngan Hol Dajatlh'a'*


Af Jeppe Branner

Publiceret 2. oktober 2011 i Politiken, Bagsiden
PDF-version

I en tid, hvor danskernes tysk-, fransk- og latinkundskaber er i frit fald, må der gås nye veje, hvis den sproglige mangfoldighed skal bevares. Et oplagt satsningsområde er de såkaldte kunstsprog. Senest har især unge mennesker kastet sig over na'vi, sproget, der tales i filmen 'Avatar'. Også Tolkiens to elversprog quenya og sindarin har oplevet fornyet interesse i forbindelse med filmatiseringerne. Der er dog endnu intet, der slår kunstsproget klingonsk fra science fictionuniverset 'Star Trek'.

Ole Stig Andersen, der er redaktør af webmagasinet Sprogmuseet.dk, har længe interesseret sig for fænomenet.

»Alle kunstsprog har en bestemt klang. Klingonsk har en masse hårde konsonanter. Og det passer godt med de krigeriske klingoner. Og na'vi, som tales af en slags søde indianere, lyder som polynesisk. Det er fyldt med vokaler, og det er sådan lidt syngende og blødt, kvindeligt, kunne man måske sige«.

Den garvede sprogmand understreger, at kunstsprog adskiller sig fra rigtige plansprog som esperanto, volapük og interlingua. Kunstsprog er ren ornamentik og meget svære at bruge til noget kommunikativt. Han bider især mærke i, at klingonsk er gjort så fremmedartet som overhovedet muligt. Det viser sig rent grammatisk ved, at det er et såkaldt OVS-sprog. OVS står for objekt-verbum-subjekt, og det betyder, at ordstillingen er anderledes end på næsten alle andre sprog. En typisk OVS-sætning kunne lyde: »Bagsiden læser kvinden«.

Talte kun klingonsk til sit barn
Klingonsk er et vidt udbredt fænomen. Flere af Shakespeares værker er blevet oversat, og der er sågar blevet opført operaer på klingende klingonsk. Den autoriserede ordbog er solgt i omkring en halv million eksemplarer, og forlagssuccesen er siden blevet fulgt op af en parlør og senest en applikation til iPhone.

En af de mest ihærdige ildsjæle på området, formanden for The Klingon Language Institute, Lawrence Schoen, forsøgte endda at opfostre verdens første klingonsktalende barn. Det skete, da han selv blev far, og han konsekvent kun talte på det bryske og fremmedartede sprog til sin nyfødte. Ole Stig Andersen vurderer dog ikke, at det har gjort den store forskel for barnet.

»På trods af at han kun talte klingonsk til ham, så lærte han jo engelsk ligesom alle andre børn, der lever i et engelsktalende miljø«.

Så du mener ikke, der er tale om vanrøgt?

»Der findes også mennesker, der opdrager deres børn til kristne. Dét er godt nok grove løjer«.

På spørgsmålet om, hvorvidt han selv kan sige noget på klingonsk, er Ole Stig Andersen fuldstændig afvisende.

»Selvfølgelig kan jeg ikke det. Jeg har ingen drøm om at lære et ubrugeligt sprog. Selv dem, der kan mest, kan kun snakke om eksploderende planeter og fjerne galakser. De kan ikke snakke om at passe børn, de kan ikke snakke om noget som helst af det, almindelige mennesker har brug for at snakke om. Lingvisten Marc Okrand, der konstruerede sproget, lavede ingen ord for ble og puslebord«.

Sprogforskerens afvisende udtalelser vækker undren hos Robert Voxen, formand for foreningen Trekkies.dk.

»Det er et meget rigt sprog. Der er tale om et komplet sprog, som du kan føre mange samtaler på«, siger han, men medgiver dog, at der er visse vanskeligheder for sprogbrugerne.

»Der er selvfølgelig den begrænsning, at klingoner er et meget krigerisk folk, og at der derfor ikke findes ord som undskyld og tak«.

Så man bliver automatisk et krigerisk menneske, når man taler klingonsk?

»Overhovedet ikke. Der er skam folk, der fredeligt kan sidde og hygge sig en hel aften på klingonsk«.

Robert Voxen må med skam i stemmen erkende, at det står sløvt til med de danske medlemmers evner udi det klingonske. I foreningen, hvis medlemmer tæller alt lige fra atomfysikere til tidligere bondemænd, fokuserer man mere på filmaftener og udklædning. Selv er han også nødt til at læse med på underteksterne, når filmene kører over skærmen.

Er det danske 'Star Trek'-folk faldet af på den?

»Det, der er problemet, er, at der faktisk ikke er et sted i Danmark, hvor du kan få undervisning i klingonsk«.

Det er der i udlandet?

»Det er der i de store lande. Selvom vi er den største danske science fiction-forening, så er vi ikke nok til, at vi kan oprette undervisning«.

Og dermed er vi tilbage til denne artikels udgangspunkt og den sørgelige sproglige forfatning, landet befinder sig i. Meget tyder på, at en opkvalificering på området kræver en målrettet indsats oppefra.


KUNSTSPROG. Den klingonske oversættelse af Shakespeares 'Hamlet'. Bemærk den karakteristiske pandefysiognomi på såvel titelpersonen som kranium.

* Taler du klingonsk?