Den geopolitiske lampe

Af Jeppe Branner

Publiceret 20. oktober 2010 i Politiken, Bagsiden

IKKE SÅ LIGETIL. Olafur Eliassons Starbrick-forklaring. Det er Bagsiden, der har fremhævet med farver.

Kære bagsidelæser, begynd med at bruge de næste 36 sekunder på at læse citatet, som står her med store bogstaver ved siden af.

Sådan. Citatet er ikke hentet fra det seneste Ikea-katalog, men derimod hos Politiken Plus, hvor man kan erhverve sig den omtalte lampe formedelst 22.820 kr. Manden, der snakker, er også ham, der har designet lampen: kunstneren Olafur Eliasson, som i de seneste mange år har været Danmarks største aktiv på den internationale kunstscene.

Men hvad er det helt præcis, Eliasson siger? Han er ikke verdens største pædagog, når han skal forklare sin egen kunst.

For at forstå det har vi allieret os med Per Galle, der underviser på Danmarks Designskole. Hans forskningsfelt er designteori, designfilosofi og områdets argumentationsformer. Vi har givet ham et par dage til at nærlæse teksten, før vi i en samtale, der varer over en time, dissekerer citatet sætning for sætning.

Er det ikke en selvmodsigelse, at lyset definerer rummet, og at det rum, der åbnes af lyset, så alligevel ikke kan defineres?

»Jo, det er rigtigt, når man ser helt bogstaveligt på teksten. Men svaret på, hvordan lys definerer rum, kunne også være, at det gør det kun vagt. Jeg tror, at det, han mener med »ikke-definerbare«, er ikke-præcist-definerbare«.

Men det lader til, at han bruger begreberne lys og rum på en meget abstrakt måde. Rum skal ikke bare forstås som rum i et hus?

»Jo, det kunne det godt. Rum i arkitektonisk forstand. Det, vi bevæger os i og lever i. Det er ikke interstellare eller intergalaktiske rum, han taler om«.

Per Galle er en pædagogisk mand, og for at kaste lys over problematikken opruller han nu et billedskabende eksempel med en candlelight dinner på en romantisk restaurant, hvor der pludselig tændes en arbejdslampe på 2000W. Hvad der er oplyst, og hvad der henligger i mørke, er også med til at danne en slags rum. At definere det.

Men Per Galles billedrige forklaringer stopper ikke her.

»Jeg vågnede faktisk en tidlig morgen og havde denne her tekst kørende rundt i hovedet. Og der kom jeg til at tænke på hans lamper ude i Operaen. I forhold til bygningen derude er det nogle rent isolerede, velafgrænsede ting, der hænger der. De er for bygningen lidt, hvad en broche er for en kjole. Hvorimod det, han har lavet med Starbrick, det er selve kjolen«.

Jeg føler, at samtalen med Per Galle risikerer at tage en lettere diffus retning, og at det er på tide at få den tilbage på sporet.

Så hvad handler teksten om?

»Hvis jeg skal sige det med et enkelt ord, så er det begejstring. Det er det, der lyser ud af teksten. Det er en engageret kunstners begejstring for det, han arbejder med. Begejstringen kommer især til orde, når han taler om at »redefinere« vores evne til at sanse. Det er et nøglested i teksten«.

Ifølge Galle har Eliasson opdaget, at vi i dag er nødt til at tænke helt forfra, når det gælder lampedesign. Det er denne erkendelse, teksten udspringer af, og det er her, det »øko-etiske« kommer ind i billedet. Starbrick er nemlig baseret på energibesparende diodeteknologi.

Men hvad er så »den geopolitiske kontekst«?

»Umiddelbart forstår jeg det ikke. Jeg er ikke geograf, og jeg er heller ikke noget orakel, så jeg ved simpelthen ikke, hvad han har tænkt på der. Det er sort. Men når man læser længere ned, begynder det alligevel at dæmre. Ved at udnytte diodelys kan vi nedbringe vores CO2-udledning og dermed bidrage til at afværge klimakatastrofen. Og så afværger vi måske også nogle konflikter og spændinger i verden«.

Så de 22.800 kr. er også penge, der rent geopolitisk er givet godt ud?

»Det vil jeg nødig udtale mig om. Det må være op til den enkelte kunde. Den lampe her gør hverken fra eller til isoleret set, men hvis man ser den som en del af en større tendens, en bevægelse, hvor vi tænker vores kunstlys helt forfra, så kan det da godt have en betydning«.

Stærke kulturradikale traditioner for lampedesign videreføres tilsyneladende i Politikens Hus. Men om de kræsne Politiken Plus-kunder vil tage den geopolitiske og øko-etiske lampe til sig, kan kun tiden vise.

STARBRICK. Lampen er udviklet i samarbejde med det østrigske firma Zumtobel. Den kan stables i alle retninger, hvorved der ifølge Eliasson opstår tre typer rum: »modulets egen kompakte struktur; det negative hulrum i dets indre, udformet som en kubisk oktaeder; og de polyhedriske former«. Find mere om Starbrick på plus.politiken.dk/galleri.