Det bornholmske tunnelsyn

Af Jeppe Branner

Publiceret 6. april 2011 i Politiken, Bagsiden

En gruppe bornholmere har fået et syn. Et fremtidssyn, der skal gøre deres ø landfast med resten af Danmark. Foreningen Bornholmtunnel (bornholmtunnel.dk) har i omkring ti år lobbyet for at få en tunnel til øen, men har - indtil nu - kun tiltrukket lokale mediers opmærksomhed. Foreningen tæller 125 medlemmer eller omkring 0,3 procent af øens befolkning. Bagsiden er taget en tur til Bornholm for at få os en snak med foreningens formand, René Nordin Bloch.

Da initiativet startede, lød det mest af alt som en dårlig bagsideartikel, og formanden er da også klar over, at det ikke er alle på øen, der tager foreningen lige seriøst.

»De fleste grinede eller smilte noget ad det i starten«.

Men det gør de ikke mere?

»Det er min oplevelse, at billedet er vendt de sidste par år. Det skyldes, at vi har været ude med facts fra tilsvarende tunnelbyggerier i Norge og på Færøerne. Så folk er begyndt at se, at det ikke er det tekniske, og for så vidt heller ikke det økonomiske, der er problemet. Problemet er politisk«.

Det er ikke spor dyrt?

»Det, vi har sjusset os frem til, er, at det bliver et sted mellem 5 og 10 milliarder, alt afhængigt af undergrunden. Under helt optimale forhold er der tale om en tilbagebetalingstid på ti år«.

Danske politikere kan som bekendt slet ikke få nok af at bygge broer og tunneler. Når det gælder den planlagte forbindelse over Femern Bælt, er det dog også den tunge transit af lastbiler fra udlandet, der får regnestykket til at gå op. Men René Bloch tænker stort: I hans verden er en tunnel videre til Polen bestemt ikke en umulighed. At Bornholm dermed skulle risikere at ende som Østersøens svar på Sprogø, ser han ikke nogen fare for.

»De kan jo bare blive nede i tunnelen, eller måske lige komme op og få luft. De behøver ikke at belaste infrastrukturen på Bornholm. Men samtidig vil vi få turister hertil fra begge sider«.

Den visionære formand understreger, at det er tunnelen til Sverige, der kommer i første række, og at de polske drømmerier står for egen regning. Han er også med på, at der er en fare for, at Bornholm mister sit særkende og sin identitet som svært tilgængelig ø, hvis tunnelprojektet bliver til virkelighed. Men han er villig til at gå på kompromis, for alternativet er dystert.

»Vi er nede omkring det befolkningstal, vi havde i år 1900. Og det skræmmer mig meget. Det, der skaber liv og skatteindtægter, det er de mennesker, der bor her permanent. Der er næsten ikke børnefamilier tilbage, og snart begynder vi at mangle elektrikere, murere, kokke, fordi der ikke er nok unge mennesker at tage af«.

At det netop er en tunnel, der skal til for at vende den negative udvikling, mangler foreningen endnu at overbevise politikerne om. Og det er svært, når der kæmpes mod myter plantet af ondsindede tunger. En af de mest sejlivede går på, at tilkørslen til en tunnel ville komme til at ligge dybt inde i den naturskønne Almindingen. Men et sådant scenarie er helt ude i skoven ifølge de beregninger, ingeniørvirksomheden Cowi har lavet for Bornholmtunnel. Foreningen sætter derfor sin lid til, at politikerne vil tro på facts frem for myter. Og at der kommer handling bag den megen snak om Danmarks trængte randområder.

René Bloch afslører nu, at det intensive lobbyarbejde på de bonede gulve netop i disse dage har båret frugt. Et møde med transportministeren er nært forestående. Formålet med mødet er at få afsat 10-12 millioner til en forundersøgelse, hvor der skal bores, så det kan blive afgjort, hvad undergrunden i farvandet består af. Og hvem ved ... Det ville alligevel ikke være mange meter jysk motorvej, ministeren kunne få for de penge.

[Grafik]
EN SMAL SAG. Mulige veje for en tunnelforbindelse mellem Skåne og Bornholm. Skal undergrunden være ensartet hele vejen, kræver det en nordlig bue på omkring 40 km. Måske er det en overvejelse værd at inddrage Christiansø? Det sorte og beigebrune er forskellige typer jordbund under Østersøen. Grafik: Mads Pedersen