På sporet af den perfekte skrift

Af Jeppe Branner

Publiceret 24. februar 2011 i Politiken, Bagsiden

Hvis der er noget, der kan sætte følelserne i kog, så er det skrifttyper. Den omsiggribende brug af 'Comic Sans' i alt fra festinvitationer til fyresedler har givet græsrodsbevægelsen 'Ban Comic Sans' kronede dage. I film og på diverse internetfora hyldes 'Helvetica' omvendt som noget af det tætteste, man kommer fuldendt skønhed. Andre skrifttyper lever et mere stille liv, og de følelser og den sjæl, der er lagt i bogstaverne, risikerer at gå upåagtet hen. Det vil Bagsiden gerne rette op på.

Ole Lund er en dansk skriftdesigner, der er bosat i New York. En af hans mere ukendte skrifttyper, der kan ses her til højre, er resultatet af hans mange års kærlighed til bogstaver. Han bruger den kun ved ganske særlige lejligheder, og det er derfor en stor ære for Bagsiden at kunne gengive den.

»Skrifttypen er lavet som en homage til Eric Gill, som har lavet Gill-skriften. Jeg har gjort den mere varm, og alle de skarpe kanter er ligesom filet af. Den er lavet ud fra devisen om at gå helt tilbage og skære ind til benet. Jeg ville prøve at finde tilbage til den grafiske uskyld«.

Jeg kigger nøje på skrifttypen og prøver at sætte mig ind i de tanker, der ligger bag. Varmen. Blødheden. Hyldesten. Ole Lund fortæller mig, at jeg især skal fokusere på overgangene fra det runde til det kantede, som altid er noget af det sværeste for en skriftdesigner. Han fortæller også, at det tager alt fra en måned til et halvt år at lave en skrifttype. Og måske endnu længere, hvis ligaturerne (skrifttegn som består af to sammenskrevne bogstaver, fx æ, red.) driller.

Hvilke bogstaver er særligt svære at tegne?

»Jeg synes, W og M er svære. De er bredere end de andre bogstaver, og det er altid svært, fordi de fylder mere. Man skal passe på, at de ikke bliver for store. De volder mig altid problemer. Og så er det altid svært at få kurverne til at blive lige i øjet. Hvis du har et O, og så skal lave et C, så er det ikke bare at fjerne en femtedel«.

Det bliver hurtigt klart, at skriftdesign er en kompliceret videnskab. 'Sans-serif', 'nedløb', 'opløb', 'hårstreger' og andre tekniske termer når frem gennem den skrattende telefonforbindelse fra New York. Men Ole Lund forstår også at gøre det håndgribeligt:

»Det er lidt som at tegne croquis. Langt hen ad vejen kan det godt sammenlignes, for proportionerne er mere eller mindre de samme«.

Så et bogstav er ligesom en menneskekrop?

»Ja, det kan du sige. Nogle taler også om fødder, mave og så videre. Du kan dele kroppen ind i størrelsesforhold, og det kan du også gøre med bogstaver. Og hvis du tegner croquis, så kan der være nogle ting, der er rigtig svære ... Det kan være rigtig svært at tegne en hånd eller en fod. Og det kan være det samme, der driller med skriften«.

Ligesom vi kan synes, at menneskekroppe kan være mere eller mindre smukke, så har nogle bogstaver også en mere velskabt form end andre. Og her er Ole Lund ikke i tvivl:

»Jeg synes især O'et er enormt smukt«.

Hvorfor?

»Fordi det er så fuldendt«.

[Skrifttype]
SMALT? Ole Lunds skrifttype, der er kraftigt inspireret af ’Gill Sans’. Der findes også en sans-serif-version, det vil sige en version uden ’fødder’. Bogstaver: Ole Lund