Lykkeklodser, uden recept

Af Jeppe Branner

Publiceret 7. juni 2011 i Politiken, Bagsiden

»I stedet for at spille golf og gå på bar, så investerer jeg i legoklodser«.

Vi befinder os i en garage i landsbyen Tvingstrup lidt nord for Horsens. Legomanden, en 47-årig familiefar med det borgerlige navn Bo Jensen, fremviser stolt sin samling på flere millioner klodser for Bagsiden. Omkring os tårner møjsommeligt ordnede kasser sig op fra gulv til loft, og på bordene står igangværende projekter. Imellem kasserne finder vi en drabelig Darth Vader-figur.

»'Star Wars' har altid ligget mig meget på hjerte. Tusindårsfalken er et af mine yndlingssæt«, forklarer Legomanden.

Har du en bestemt klods, som du er særlig glad for at arbejde med?

»Hvis man skal bygge stærkt, så er 2 x 4 den største og mest udbredte basic-klods. Den giver volumen, og den bruges til at bygge rammerne op. Jeg bygger også meget i tiles. De er gode at dekorere med, og de giver en mere glat overflade. Min byggestil er, at det skal være stort. Jeg bygger store projekter. Og så bygger jeg meget med bevægelse. Det er det, der fanger folks blikke. Jeg går meget op i detaljerne. At få ting til at ligne det, de er«.

Det hele skal ikke bare være firkantet.

»Nej, det er figurerne, der skaber liv«.

Legomandens realistiske byggestil har gjort ham berømt blandt entusiaster over det ganske land. Han har vundet DM i fritidsbyg, og han har flere gange været i København for at udstille på hobbybyggernes 'Lego World', senest med sin 11 kvadratmeter store og 750 kg tunge gengivelse af Battle of Hoth fra 'Star Wars'. Med sin jyske beskedenhed er han dog ikke langsom til også at fremhæve sine kolleger.

»Der er mange rigtig dygtige byggere i Danmark, og der kommer hele tiden flere til«.

Så det er en hobby i vækst?

»Ja, meget stor vækst. Og det kan man også se på vores forum Byggepladen.dk«.

Ud over det aktive forum står Danmarks Lego Entusiast Forening for at afholde de årlige 'klodsfester', hvor medlemmerne kan fremvise deres kreationer. Legomanden understreger, at der er en stor mangfoldighed af medlemmer.

»Vi har også mange damer«, siger han.

Leger ikke
De arkitektoniske udfoldelser i garagen har gennem årene grebet om sig for Legomanden.

Bilen er for længst blevet forvist til regn og rusk, og de fleste af døgnets ledige stunder tilbringer han derude. Fjernsyn, bøger og havearbejde siger ham ikke noget.

»Da jeg byggede Battle of Hoth, brugte jeg i hvert fald mellem 20 og 25 timer om ugen i et helt år«.

Det er meget.

»Ja«.

Det er dog vigtigt for Legomanden at finde en god balance mellem familieliv og legoliv. Og han uddyber:

»Min kæreste synes, det er fint nok, hvis bare jeg ikke tager det med ind i soveværelset«.

Så du ligger ikke søvnløs om natten og tænker på legoklodser?

»Jo, det gør jeg tit. Men så står jeg op og skriver nogle stikord ned, som jeg kan bruge næste dag«.

Legomanden har til daglig et fuldtidsarbejde som tjener på Hotel Legoland, men fordi hans arbejde ligger om aftenen, har han god tid til byggeriet i de stille dagtimer. Selv denne dag, hvor Bagsiden er på besøg, har han nået sit daglige fix ved at stå tidligt op om morgenen.

Hvor meget leger du så med det?

»Jeg leger ikke med det. Det er ikke en legemodel. Når man bygger et sæt, så sidder man tit med en lidt tom fornemmelse, når det er færdigt. For hvad skal man så finde på?«.

Min samtale med Legomanden tager en uventet livsfilosofisk drejning. Vi taler om tomheden, som byggeriet kan holde på afstand. Om vejen, der samtidig er målet. Og om den afstressende effekt.

»Det her, det er min lykkepille«, siger Legomanden pludselig. »Jeg kan kun anbefale det som terapi«.

[Tegning]
EN SMAL SAG. For Bo Jensen er det ren terapi at samle legomodeller. Han har fundet en god balance mellem familieliv og lego. Tegning: Philip Ytournel