Spændingen ved tyske dødsannoncer

Af Jeppe Branner

Publiceret 7. oktober 2010 i Politiken, Bagsiden

Gennem flere år har man rundt omkring på Københavns Universitets snævre gange kunnet høre onde tunger hviske nye ord som 'kompetenceprofil', 'branding' og 'erhvervsrettethed'. Noget om kortere afstand fra forskning til faktura.

Men mange kigger forskræmte på hinanden. Ryster på hovedet. Og kæmper imod.

Listen over specialer registreret i første halvår af 2010 på Det Humanistiske Fakultet viser nemlig, at der stadig holdes stand mod den truende ensretning ovenfra.

Oversigten rummer titler som 'Rød okker, til hverdag og fest', 'Cykling som urban tilstedeværelsesform', 'Døre i vikingetidens langhuse' eller den mere litterære 'At bytte sjæl med sjælssyn. Den tmetiske ting og Daniel Paul Schreibers 'Denkwürdigkeiten eines Nervenkranken''.

Der er tale om 279 små appetitvækkere, der på hver sin måde pirrer nysgerrigheden. Hvad menes der eksempelvis med 'Problematikken omkring ingressiv passé simple ved oversættelse til russisk'?

Især ét institut synes at udmærke sig ved sine særlig smalle emner. Det drejer sig om Tysk, hvor vi finder noget så snævert og vigtigt som 'Danske og tyske dødsannoncer i kontrastivt perspektiv. En sammenligning af danske og tyske dødsannoncers tekstuelle organisation'.

Som en stikprøve i den mangfoldige specialesump har Bagsiden valgt at se nærmere på netop dette emne. Vi har kontaktet forfatteren til specialet.

Lene Petersen, der har taget et halvt år ud af kalenderen for at fordybe sig i problematikken, forklarer: »Før jeg gik i gang, havde jeg allerede beskæftiget mig en del med småtekster af forskellig slags. I mange andre europæiske lande har man gjort sig stor umage for at undersøge netop dødsannoncer, men ikke her i landet, og ikke mellem dansk og tysk. Så jo, der er tale om et pionérarbejde«.

At tyskerne i højere grad end danskerne går op i at understrege social status og diverse titler, både når det gælder den afdøde og de efterladte, er måske ikke så overraskende. Et af specialets mere opsigtsvækkende resultater er til gengæld, at der også internt i Tyskland eksisterer store kontraster mellem dødsannoncerne.

»Hvis du trækker en linje mellem Nord- og Sydtyskland, så er det i de analyserede dødsannoncer tydeligt, at man overalt nord for den linje, herunder i Danmark, taler ikkereligiøst, hvorimod man syd for den linje vil finde bibelcitater og henvisninger til Gud og katolske ritualer«.

Så hvis den dansk-tyske grænse skulle trækkes på baggrund af dødsannoncer, så burde den ligge langt sydligere?

»Ja, så skulle den gå midt igennem det nuværende Tyskland«.

Lene Petersen lyder sikker i sin overbevisning. Som ægte humanist vælger hun dog at nuancere: »Men grænser er ikke noget ultimativt. Grænser er noget, der krydses. Det, der interesserer mig, er den konstante afsmitning mellem kulturerne«.

[Tegning]
SMALT. Et nyt universitetsspeciale sammenligner danske og tyske dødsannoncer. Tegning: Per Marquardt Otzen