Klopstock - en sporty digter

Af Jeppe Branner

Publiceret 3. februar 2011 i Politiken, Bagsiden

I 'Den unge Werthers lidelser', Goethes berømte brevroman fra 1774, forekommer den følsomme tordenscene, hvor Lotte lægger hånden på Werther og indforstået udbryder: »Klopstock!«. Men Friedrich Gottlieb Klopstock (1724-1803), følsomhedens store digter i 1700-tallets Tyskland, er i dag så godt som glemt. Heldigvis findes der dog i Danmark stadig en lille inkarneret skare af beundrere.

Det Danske Klopstockselskab af 1984 mødes en gang årligt under Klopstocks Eg i Lyngby og læser op ad digterens værker, gerne iført stråhat og lyst selskabstøj. Det er det eneste selskab af sin art i verden, og den lille eksklusive skare tæller under 25 mand. Der gøres da heller intet forsøg på at lefle for kommende medlemmer, for som de selv skriver i en optegnelse over landets litterære selskaber: »Man skal anbefales for at opnå medlemskab - det er en ære at være medlem«.

Klopstock læses bedst i bøger med krøllede bogstaver. Og selvfølgelig på originalsproget. Men det er såmænd også ganske naturligt, for ingen af hans værker er oversat til dansk. Selv tyske gymnasieelever kan ifølge Bo Lillesøe, der er formand for selskabet, ikke længere læse Klopstock.

»Hans litteratur er med få undtagelser utilgængelig for folk i dag. Men dengang havde alle læst 'Messias' og var fuldstændig vilde med det. Fuldstændig. Det var rock«.

Bo Lillesøe, der er tidligere tysklektor, viser mig, hvor mange bind 'Messias' fylder i bogreolen. Den lange pageturner på omkring 20.000 heksametervers er tydeligvis blevet studeret flittigt. Alligevel må formanden gå til bekendelse.

»Jeg har ikke læst hele 'Messias'. Det er der kun én i Klopstockselskabet, der har«.

I det lille selskab er der plads til både A- og B-medlemmer. For at blive A-medlem skal man under alle omstændigheder have foretaget en pilgrimsfart til Klopstocks fødeby, Quedlinburg. Samt deltage i de årlige oplæsninger.

»Det plejer at være tredje lørdag i maj, at vi mødes ved iskiosken ved Lyngby Sø. Og så går vi turen ned langs den nyudsprungne bøgeskov, ned gennem Åmosen og hen til Klopstocks Eg. Der er som regel myg. Og der er altid en eller anden underlig jogger, som overhovedet ikke har respekt for det hele og måske render tre gange rundt om træet, mens vi står der og er højtidelige og læser«.

Har I nogen unge medlemmer?

»Ikke i øjeblikket«.

Faldt i vandet
Til lyden af Telemanns barokmusik, der kører som baggrund i stereoanlægget, indvier Bo Lillesøe mig i en række interessante Klopstock-anekdoter, opsamlet gennem mange års studier af hans liv og værk.

»Man ved, at han er faldet i vandet på Lyngby Sø. Jeg har en teori om, hvor det er, men det er ikke bevist. Han blev reddet op af en af sine medbragte pietister, en præst, som vistnok var kongelig hofprædikant på det tidspunkt. Men Klopstock var meget sporty«.

Han var meget sporty?

»Ja. Allerede fra tiden i Quedlinburg har han regelmæssigt dyrket motion. Han har redet, han har løbet, og han har først og fremmest løbet på skøjter. På Klopstockmuseet har man faktisk hans skøjter. Han var meget sporty, og vi har flere beviser på det. En af de ting, kollegaen Bodmer var træt af nede i Schweiz, var, at han lavede kunstridning på en kirkeplads. Det var ikke comme il faut«.

Klopstocks sportiness kommer også til udtryk i hans litteratur. 'Messias' er måske ikke udpræget sprælsk, men i Politikens Verdenslitteraturhistorie kan man læse, at sportsoden 'Der Eislauf' har en metrik, der markerer skøjternes stål, der stopper og sætter af igen på isen.

Det er den store litteraturhistoriker F. J. Billeskov Jansen, der har skrevet det lange afsnit, og også han lægger vægt på Klopstock som en udpræget sporty digter, hvilket kobles sammen med hans naturglæde:

»I skøjtesporten nød Klopstock den frie og dog beherskede kropslige udfoldelse i naturen«.

Måske burde Det Danske Klopstockselskab invitere den irriterende jogger med ind i kredsen, næste gang han løber rundt om deres egetræ?

[Portrættegning]
SMALT? Den store og i nogen grad glemte tyske digter Friedrich Gottlieb Klopstock var en for sin tid og stand ivrig motionist. Foto: Polfoto